Sådan rengøres BIBS' tekstiler

Vi ønsker, at vores tekstil-produkter kan bruges i mange år uden behov for udskiftning. Den måde du vasker dine tekstiler på, har stor betydning for hvor længe de holder.

Se videoen eller følg nedenstående gode råd  til hvordan du skal pleje dine BIBS-tekstiler, så de holder i mange år i fremtiden:

1. Vælg et naturligt vaskemiddel

Brug et mildt økologisk vaskemiddel uden farvestoffer eller parfume. Dette er både for at beskytte barnets sundhed og hud, for at beskytte miljøet og for at skåne stoffet og sikre en langvarig og blød følelse.

2. Vask ved lave temperaturer

Vask ved lave temperaturer for at beskytte tekstilerne og miljøet. De fleste vaskemidler er specialiserede til at vaske i køligere vand, så du behøver ikke bekymre dig om pletter eller bakterier.

3. Vask med lignende farver

Vask med lignende farver for at undgå farveforurening mellem farverne.

4. Lufttørring

Lufttør dine tekstiler på et tørrestativ eller hæng det udenfor. Det vil ikke kun bevare tekstilernes fibre og farve, hvis du undlader at bruge tørretumbler, du vil også spare penge på din elregning. Lufttørring er bedre for både pengepungen, tekstilerne og miljøet.

5. Undgå skyllemiddel

Undgå skyllemidler, da de reducerer den naturlige sugeevne ved at belægge fibrene med kemikalier. Hvis du ønsker bløde tekstiler, kan du tilføje en kop hvid eddike til vaskemaskinen under skyllecyklussen. Eddiken afbalancerer naturligt sæbens pH og efterlader dine tekstiler bløde og fri for kemikalierester. 

6. Klip - træk aldrig

Hvis du oplever en løs tråd, skal du altid klippe den af i stedet for at trække i den. Hvis du trækker i tråden, ved du ikke, hvor langt den bliver trukket op, og hvor meget skade den gør på den større struktur i stoffet.

Yderligere råd til vores håndklæder i bomuldsfrotté:

Før du bruger vores frottéhåndklæder første gang, anbefaler vi, at du lægger dem i blød i koldt vand i 6-12 timer og derefter vasker dem efter produktets vaskeanvisning.

Dette vil få bomuldsfibrene til at åbne sig og give håndklædet bedre sugeevne, samt minimere risikoen for løse tråde.